14/10 Filmaften kl. 19

0 kr
Lagerstatus: 19 st

Filmaftener: Grønlandstema

Kirkens minibiograf viser to danske filmklassikere fra Grønland i efteråret. Filmene vises som optakt til en debataften med to spritnye film om Grønlands situation i det 21. århundrede. I september ser vi filmen ”Palos brudefærd” fra 1933 og i oktober filmen Qivitoq (Fjeldgængeren) fra 1956. De to film viser dels Grønland før europæerne kom til landet og dels livet for danskerne i en grønlandsk koloni årtier senere.

De senere år er der fremvokset en ny national selvbevidsthed i det fiske- og mineralrige Grønland, som på mange måder udfordrer især danskernes forestilling om rigsfællesskabet. Kom derfor med til filmaftenerne forud for vinterens debataften.

Deltagelse i arrangementerne er gratis og udelukkende for medlemmer af kirken af hensyn til rettigheder. Husk, at du ved behov kan bestille kørsel i forbindelse med filmaftener. Kørsel aftales med præsten på 072 037 2811 senest ugen før.